Hjælp miljøet - Køb second hand!​

Vi danskere bruger rigtig mange penge på nyt tøj, selvom mange af os ligger inde med næsten ubrugt tøj i skabene, som vi ofte bare er blevet trætte af.

En af idéerne med Mega Kup! er, at vi får øjnene op for, hvor meget fedt og næsten ubrugt tøj, vi kan få til billige penge.

Tekstilindustrien er enorm, og i Danmark indkøber hver husstand med to voksne med børn tøj og sko for cirka 23.350 kr. årligt. Omsættes beløbet til mængder, køber hver dansker i gennemsnit 13 kilo nyt tøj om året.

Til sammenligning ejer en verdensmedborger i gennemsnit kun 9 kilo tøj i alt.

Fokus for Mega Kup! er forbrug, CO2-udledning, tøjproduktion og genanvendelse af tøj.

Genanvendelsen af tøj via Mega Kup! er en bæredygtig måde, hvorpå du kan spare penge og skære ned på CO2-udledning på samme tid.

Mega Kup! giver dig således mulighed for at supplere SU’en, og gøre et godt køb i genanvendelsens og bæredygtighedens ånd.

Hjælp miljøet - køb second hand!​

Created and hosted by DanaWeb A/S​