Book stand til Mega Kup!

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil leje en tøjstand:

Hvis du vil booke en stand, skal du sende en mail til: megakup@hotmail.com eller klik her, og skriv din bestilling i feltet forneden.

Herefter vil du modtage en mail, om du har fået den ønskede stand.

Når du bestiller en stand, skal du oplyse følgende:

​1. Dato for hvornår du vil leje en stand

2. Antal meter bord på det bord, du vil leje

3. Antal stativer du selv medbringer - max længde 1 m. Fylder det mere end det, skal du oplyse hvad det måler og betale en smule ekstra

4. Dit fulde navn og adresse

5. En kort beskrivelse af hvad du vil sælge, samt hvilken mærker du medbringer

​​

Hvad må jeg sælge:

Alt hvad du sælger, skal være i god stand. Det vil sige, at der ikke må være slidt, hullet, nusset eller beskidt tøj.

​Det du må sælge, er alt hvad man kan finde i en kvindes tøjskab. Der er ikke noget krav til mærker der må sælges. Tingene skal som sagt bare være i god stand. Har du et ønske at om sælge andet end tøj og tilbehør, så er du velkommen til at sende en mail til os.

Tøjstandens størrelse:

Du skal som minimum bestille et 1 x meter bord eller stativ. 

Vi påregner en 1 meter bord eller et stativ pr. person. Det vil sige, at to eller flere personer ikke kan dele et 1-meter bord.

Vores borde måler 2 meter, så når man booker 1 meter bord, deles det med anden der har bestilt det samme. Det er naturligvis afmærket.

BEMÆRK: Vi lejer kun et begrænset antal stativer ud. 

Hvordan betaler jeg for min stand:

Betaling af stand skal ske inden for den frist, der bliver oplyst i den mail, du får fra os som bekræftelse på din bestilling.

Vi sender en faktura til dig, som kan betales via Mobile Pay eller alm. bankoverførsel.

Hvornår kan jeg stille min tøjstand op:

Otte dage før arrangementet vil du modtage en mail med praktisk information om din deltagelse.

Opstilling af stand skal ske fra kl.11.00, og er du ikke kommet senest kl.11.45, mister du din stand, samt de penge du har betalt.

Når du betaler for din stand, accepterer du samtidig vores betingelser.

Din indbetaling ses som din accept af de gældende informationer og regler for Mega Kup!

Hvad hvis jeg ikke betaler til tiden:

Betaler du ikke til tiden, pålægger vi et rykkergebyr på 100 kr. på den første rykker. Har vi efter 10 dage endnu ikke modtaget din betaling, sender vi den anden rykker på tilsvarende 100 kr. Herefter overgives sagen til inkasso. Se mere om regler for rykkere og inkasso her.

Hvad gør jeg hvis jeg ønsker at afbestille min stand:

Standen skal afbestilles pr. mail senest otte dage før, at arrangementet finder sted, ellers mister du dine penge. Har du otte dage inden arrangementet ikke betalt for leje af din stand endnu, vil du blive opkrævet det fulde beløb.

Kan I hjælpe med at få tøjstanden solgt til anden side i forbindelse med afbestilling:

Vi vil selvfølgelig altid se, om vi kan leje tøjstanden ud til en anden, så du ikke mister dine penge, men i tilfælde af det ikke kan lade sig gøre, hæfter du altså for den fulde leje.

Er du forhindret i at deltage, og ønsker du at overdrage standen til en anden, skal vi have besked om fulde navn, adresse og mail, samt en beskrivelse af hvad vedkommende ønsker at sælge. Har du købt en privat stand, kan denne stand kun sælges videre til en anden privat stand. Det vil sige, at du ikke kan sælge din private tøjstand til en som sælger nye ting som hobby eller erhverv.

Afbestillingsgebyr:

Ved afbestilling af stand pålægges du et afbestillingsgebyr på 50 kr.

Når du har sendt en mail med din bestilling, og du får en bekræftelsesmail tilbage fra Mega Kup!, betragtes det som, at der er foretaget en bestilling.

Har du allerede betalt for din stand, fratrækkes de 50 kr. blot fra det, som du allerede har indbetalt.

Du kan dog altid vælge at flytte din bestilling til en anden dato, uden omkostninger. Skal gøres senest 8 dage før.

Har du bestilt en hobbystand eller erhvervsstand, vil du kun få halvdelen af dine penge retur, da du jo vil have fået reklame for din virksomhed op til arrangementet. Du kan dog vælge at flytte din bestilling til en anden dato efter eget valg.

Venteliste til tøjstand:

Kommer du på venteliste til et arrangement, er dette ikke ensbetydende med, at du har fået stand. Kommer der afbud som passer, til det du har ønsket, vil du blive kontaktet på mail. Du hører altså kun fra os, såfremt der bliver en ledig plads, hvor du kan book stand.

BEMÆRK: Vi svarer ikke mails på dage, hvor der afholdes Mega Kup! så tjek gerne vores kalender.

Book tøjstand til det næste Mega Kup! arrangement, og tjen penge på dit tøj.

Created and hosted by DanaWeb A/S​